Ryttergaardens HorseManShipCenter sætter sikkerheden i højsædet. Langt de fleste rideulykker skyldes uoverensstemmelser og misforståelser mellem hest og rytter. For at det skal være så sikkert som muligt for mennesker at omgås heste, skal hesten føle sig tryg. For at hesten kan føle sig tryg, har den brug for en klog og kærlig leder.
På Ryttergaardens HorseManShipCenter undervises eleverne i at forstå hestens kropssprog, signaler og reaktionsmønstre som flok- og flugtdyr. Eleverne lærer derigennem at være hestens leder. Der opstår dermed en naturlig kommunikation mellem hest og menneske, hvormed risikoen for uheld minimeres. Al Instruktion og undervisning foregår under kyndig vejledning. Alle elever skal ride med ridehjelm. Børn opfordres derudover til også at bære ridehjelm ved omgangen med hestene såvel på foldene som på banerne. Når der rides med stigbøjler, bruges der sikkerhedsstigbøjler.
Er uheldet alligevel ude, er det elevens egen ulykkesforsikring, der skal dække eventuelle skader på eleven. Det er elevernes eget ansvar at de er ulykkesforsikrede. Når en elev deltager i undervisningen, accepterer han/hun, at befinde sig i en risiko-situation. Skader på tredjemand forsaget af centerets heste er dækket af Ryttergaardens HorseManShipCenters forsikring.